Sæson 2017 - 2018

Arrangementer

VELKOMMEN TIL ET BREDT UDBUD AF ARRANGEMENTER MED SPÆNDENDE MENNESKER OG DYGTIGE BEHANDLERE.

 

 

Sæson 2017 / 2018

 

Onsdag d. 6. september 2017 kl. 19.00 KLARSYN - i selskab med ånderne og Christian Viborg KLIK HER X for mere information

Christian vil denne aften holde klarsyn demonstration og føre dig tæt på den åndelige verden, hvor du kan få en besked fra en af dine kære "afdøde" familie og venner på den anden side samt en clairvoyant besked. Christian forstår at formidle med stor præcision, kærlighed, alvor og humor.

 

Christian Viborg arbejder som clairvoyant medium. Han arbejder med rådgivning, foredrag, workshops, retreats, mediumship-udvikling og cirkelarbejde. Han afholder klarsyn over hele Danmark, i Norge og England. www.christianviborg.dk.

 

Vi er rykket i et større lokale, så var du en af de uheldige, som gik forgæves sidste gang, så har du igen chancen for at opleve Christian Viborg.

 

Onsdag d. 4. oktober 2017 kl. 19.00 MEDICINSK CANNABIS v/Birte Mark

Hvad er Cannabis, hvilke anvendelsesmuligheder har det ?

Cannabis´ens historie.

Hvem kan have glæde af at bruge Cannabis-olie?

Hvad er forskellen på om det er med eller uden TCH ?

Hvis det er så godt, hvorfor er det så ikke legalt i Danmark ?

Hvem bør lave forundersøgelserne, inden det kan legaliseres ?

Hvem skal styre produktionen i Danmark, hvis det legaliseres ?

Der vil være plads til spørgsmål under og efter foredraget.

 

Hun kan uddybe sin baggrund med at have arbejdet som sygeplejerske i 25 år, og heraf har hun arbejdet 4 år som projektsygeplejerske på Viborg Sygehus, hvor hun var med til at lave kliniske, evidensbaserede undersøgelser i forbindelse med indførelsen af ny hjertemedicin.

 

Holdningsmæssigt går hun ind for frigivelsen af Cannabis, da hun mener, at det er et langt mere harmløst stof end morfica og andet smertestillende og/eller vanedannende/afhængigsskabende medicin, hvis formål kun er at behandle symptomer og ikke årsager.

 

"I min klinik møder jeg rigtig mange klienter, der sidder fast i problemstillinger, hvor de ikke rigtigt kan få hjælp indenfor vores etablerede system, og hvor erfaringer viser, at bl.a. cannabisolien måske kunne hjælpe, men de får ikke muligheden for at prøve dette legalt." fortæller Birte Mark og fortsatte "Så lidt et paradoks, at nogen må blive lovbrydere for at prøve at hjælpe/helbrede sig selv."

 

mark-zone v/Birte Mark

Birte Mark er leder af Alternaskolen i Skive, hvor hun uddanner alternative behandlere, afholder kurser og foredrag. Birte Mark tilbyder bl.a. også zoneterapi, akupunktur, massage, KST, kostvejledning, allergibehandling, VEGAtest, Cell Wellbeing Test, TFT.

 

 

 

Onsdag d. 1. november 2017 kl. 19.00

 

 

Onsdag d. 22. november 2017 kl. 19.00 DIN SELVHELBREDENDE KRAFT v/Camilla Nymand SE MERE TRYK HER X

Vores krop er en unik del af vores energifelt, men det er ikke hele historie. Du er større, mere vis, og med en helt unik evne til at skabe et helende energifelt inde i dig selv.

Måske skulle man tro, at det var forbeholdt de få, men faktum er, at det er en evne du har fået med dig i dåbsgave. Faktisk havde du den også før du overhovedet satte din sjæl i dine ben på denne jord :-).

Men hvordan gør man?

Hvordan kan vi vide at vi er mere end bare det øjet ser?

Hvad findes der af beviser?

Det findes et sæt nøgler, som du skal anvende, når du skal iværksætte din egen heling, men hvordan kan du vide, hvor du skal starte?

Din fysiske krop er en aktivitet i meget højere grad end en dims eller en genstand. Genstande er låst i tid og sted og de kan gå i stykker, og så skal de lappes. Men faktum er, at du konstant er i fornyelse og bevægelse, og faktum er at du hver eneste øjeblik har en unik mulighed for at påvirke dit helbred, dit flow, dit liv og i det hele taget hele dit energifelt.

Velkomme til et 2 timers foredrag om din selvhelbredende kraft, hvor du på en jordnær og let tilgængelig måde vil få indsigt i dit højere potientiale og vækket den del af dig, som du skal bruge til at sætte din energi i en højere frekvens.

Camilla Nymand, fysioterapeut, dip.MDT & Clairvoyant underviser.

 

TILMELDING/KØB AF BILLET TRYK HER X

 

Onsdag d. 10. januar 2018 kl. 19.00 John Calmer med KLARSYN (billede og lidt om John Calmer - tryk her)

John starter med en guidet meditation. Meditationen er til for at skabe fred i krop, sind og sjæl, så du kan modtage den energi og healing der kommer, når kontakten til den åndelige verden er blevet åbnet. Et budskab kan være fra en af dine åndelige hjælpere, dit totemdyr eller fra kære som er gået over på den anden side. Budskaber kan også være omkring din fysiske og psykiske tilstand eller et godt råd til din helse. John bestemmer ikke, hvad der kommer igennem og hvem det kommer til, men det er John, der formulerer det. Et budskab fra den åndelige verden er altid pakket ind, så kun du ved, hvad det betyder.

Med præcision, varme, kærlighed og humor leverer John beskeder fra den anden side

John Calmer, Clairvoyant behandler, Hypnoterapeut, Shaman & Underviser

 

Lørdag d. 3. februar 2018 kl. 10.00 - 16.00. MESSE - gratis entré (husk vi afholder messen på Skive Bibliotek)

 

ALLE er velkommen - GRATIS ENTRÉ

 

Det bliver en spændende messe med lidt af hvert for de besøgende..

 

Der vil blandt andet være stande med Siderisk astrologi, Clairvoyance, Healing, Tarotkort, Bars, Håndlæsning, Kranio sakral terapi,

Aromabehandling, Englekort, Hypnose, Tankefelt, Aloe Vera produkter, Træfade og skåle osv...

 

Der er mulighed for at købe eks. en behandling på standene.

Desværre har vi ikke dankort-terminal på stedet, så husk kontanter.

Der er mulighed for at betale via mobilePay på de fleste stande.

 

3 spændende foredrag under messen:

 

FOREDRAG: Kl 11.00 Thomaas Apath Anglophil, siderisk astrolog.

Kom og oplev forskellen mellem den traditionelle vestligt orienterede astrologi og den sideriske astrologi, som er astrologi baseret på det reelle stjernebillede, som også astronomerne benytter.

Min sideriske astrologi er inspireret af indisk astrologi, men udført efter vestlige principper.

Jeg har studeret astrologi i mere end 49 år - er godt i gang med år nr. 50.

Husk at medbringe dine fødselsdata da foredraget er baseret på deltagerne nysgerrighed.

www.apath.dk

 

 

FOREDRAG: Kl.12.45 Per Nielsen med "Dumme tanker og følelser – gå nu væk!"

Ustoppelige tanker, der kører rundt i ring, og følelser, der ikke er til at styre, og som vi ligefrem er bange for. Hvad er meningen?

 

Vi lever i en kultur, hvor der er meget lidt fokus på, hvordan vores sind og følelser fungerer. Der er idræt på skoleskemaet, men hvordan vi håndterer svære tanker og følelser, må vi selv finde ud af. Oven i hatten dyrkes glansbilledkulturen. Vis, du er glad, og gem det svære væk. Samtidig er realiteten, at antallet af stressramte og personer med andre psykiske problemer vokser med raketfart.

Det er baggrunden for et dansk-hollandsk projekt, som er emnet for dagens foredrag.

Der er behov for at få viden om, hvordan vi egentlig fungerer som mennesker ud til en meget bredere kreds, og for en let tilgængelig metode til at håndtere de tanker og følelser, som udfordrer os.

Metoden kombinerer blandt andet principper fra mindfulness og hypnose med visdom fra Viktor Frankl, som overlevede ophold i flere af nazisternes koncentrationslejre.

Pers profil: Per er uddannet Master hypnoterapeut og NLP Master Practitioner fra Hypnoseskolen i Aarhus (2011-2013). Han er desuden Master i Conversational Hypnosis (Konverserende hypnose) 2015-2016 og advanced practitioner i Ericksonian Hypnosis (Milton Erikson betragtes som den moderne hypnoses fader) 2017 gennem Hypnosis Training Academy. Han har derudover gennemført kurser i hypnose med børn, mindfulness, ego-state terapi, EFT, Spædbarnsterapi, META-sundhed/META-medicin, EMDR og Aromatouch-teknikken, og han er certificeret instruktør i selvhypnose.

www.potentialis.dk

 

 

FOREDRAG: Kl. 14.00 "Min Spirituelle Rejse." v/Marianne Unik

Kvinden der taler med hjertet ❤

 

Jeg kender til kærligheden i hjertet - til vores kære på den anden side.

Da jeg mistede min lillebror og nogle år senere min lille datter.... gemte jeg dem dybt i mit hjerte.

Som Clairvoyant Medium og Spirituel vejleder, formidler jeg kontakten mellem dine kære og dig.

Foredraget handler om min rejse - og om hvor meget kærlighed jeg oplever fra den spirituelle verden. Den støtte og opbakningen der helt naturligt er til os, når vi breder armene ud og modtager i tillid og med åbne arme.

 

Café

I caféen vil der være salg af kaffe/te, juice, vand, kage, sandwich til fornuftige priser.

 

Vi glæder os til at byde dig velkommen.

 

Onsdag d. 7. marts 2018 kl. 19.00 Pilgrim Mors v/Benedicte Tønsberg

 

Pilgrimsvandring er en oplevelse for krop, sjæl og ånd.

Pilgrimsvandring på Mors tager udgangspunkt i kystruten, som angivet i kystrutebogen. Kystruten går gennem en enestående og fantastisk variation i landskaber og naturformer. Man følger både strande, skovveje, markveje, går over strandenge med græssende dyr, langs molerskrænter og ad små asfalterede veje.

 

Gå eller sejl selv?!

Vil du hellere vandre alene?

Vil du hellere vandre på et andet tidspunkt?

Du er måske kajakroer og vil forsøge dig som kajakpilgrim?

I så fald er der ved at blive udarbejde et materiale, der kan gøre det lidt nemmere for dig at tilrettelægge turen.

 

KOM OG HØR MERE OM TUREN OG MULIGHEDERNE.

 

 

Onsdag d. 25. april 2018 kl. 19.00 - 21.00 Generalforsamling

afholdes på Skive Bibliotek - tilmelding til Annemette Nørgaard på tlf. 42212235

 

ALLE er velkommen.

 

 

Copyright © All Rights Reserved

Tidens Tanker - Skive Bibliotek - Østergade 25 - 7800 Skive